Vesterbrogade 10 (Det gamle 'Paletten')

Vesterbrogade 10, Viborg

Lørdag den 5. oktober 2024, kl. 20:00.



Funk/Blues/R&B

Kent T & The Delta Grinders

Viborg Blues- og Musikforening inviterer til en aften med upoleret og inderlig blues leveret af Kent Thomsen sammen med The Delta Grinders. Aftenen bindes sammen med historier fra det virkelige liv og den lange landevej.

Kent Thomsen har efterhånden fået noget der ligner kult-status på den danske bluesscene. Han er en bluesmand, som er svær at sætte i bås. Lige som man tror man har regnet ham ud, kommer der et twist, man ikke havde forudset. Men når aftenen er omme, står det klart, at den røde tråd er Blues - upoleret og inderlig. Ingen dikkedarer, ikke så meget pjat, ingen lydpotte, styrthjelm eller Plan B, bare soul og feeling direkte inde fra en sort, men poetisk sjæl, dynamisk og vedkommende, så ingen får lov at falde i søvn.

De fleste af sangene er på dansk, men bestemt ikke mindre blues af den grund. Debutalbummet "Så'n er dét" er udelukkende på dansk, og i dag en eftertragtet raritet blandt kendere.

Aftenen igennem bindes sangene sammen af historier fra Det Virkelige Liv og Den Lange Landevej, så man også får rørt lattermusklen.

Kort sagt: Blues med vid og bid.

Kent Thomsen har haft orkester i eget navn siden 1989 og har derudover været sidekick i bl.a. Johnny Madsen Band og Peter Belli's 'De nye Rivaler'. Derudover medvirker Henrik Hansen (mundharpe), Morten Husted (bas, mandolin plus diverse), Claus Daugaard (trommer) og Olav Poulsen.

Billetpriser: medlem 125 kr.; ikke-medlem 150 kr., under 25 år 75 kr., i døren 175 kr. (med forbehold for udsolgt)

Køb billet

Entré: 125 kr

Læs mere på hjemmesiden