Vejle Musikteater

Vedelsgade 25, Vejle

Lørdag den 14. december 2024, kl. 16.



Klassisk

Julesang og Messingklang

Oplev de smukke kor- og messingklange fra Den Jyske Operas Kor og Prinsens Musikkorps i et varieret juleprogram af klassisk og nyere musik og sang. "Gåsehuden melder sig ved at genkalde lyden i skrivende stund; man måtte bare overgive sig.

Alle sejl var sat til, paukerne rullede, koret løftede sig op i sky, mens blæserne på majestætisk vis bare var på pletten." Sådan skrev Rachel Eliasson, Klassisk Bureau, om 23-udgaven, og vi kunne ikke være mere enige: Hvis du kun magter én eller nogle få julekoncerter, vil du ikke gå glip af denne. Det er derfor, TeaterVejle endnu en gang har inviteret de to skønne ensembler til Vejle, så vi kan glæde os til kendte favoritter og nyere toner, internationale og danske. Traditionen tro får vi lov at synge med på et par julesalmer. I denne sæson er opera- og operettepakken tilbage, så du kan vælge alle tre operaer og få denne koncert med ganske gratis - eller vælge to operaer og denne koncert og få den tredje opera med gratis. Medvirkende. Den Jyske Operas Kor og Prinsens Musikkorps. Dirigent Christopher Lichtenstein. Foto TeaterVejle. Varighed: Ca. 75 min uden pause. Husk at vælge "køb 4 betal 3-pris", når du har lagt billetterne i kurven, hvis du ønsker opera- og operettepakken.

Entré: 255-465 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet