Lørdag den 6. februar 2021 til søndag den 24. april 2022, Tirsdag-søn kl. 11-17.



Billedkunst

Franciska Clausen og det evige eksperiment

Gå på opdagelse i eller gense værker fra hele Franciska Clausens karriere.



Franciska Clausen får nu igen plads på Kunstmuseet Brundlund Slot, hvor malerier, tegninger og gouacher vil fylde slottets første sal.

Igennem fem temaer bliver forskellige sider af hendes kunstneriske virke beskrevet.

Eksperimentet er i fokus, for Clausen var altid i proces og i færd med at udforske nye idéer. Helt tilbage i hendes studietid opsøgte hun kunstskoler, hvor hun mente at den maleriske retning kunne kaste ny inspiration af sig.

Den nysgerrighed holdt aldrig op, og den visuelle alsidighed det affødte, er der her rig mulighed for at blive klogere på.

Det er også muligt at se malerier, som ikke har været vist før. Det har nemlig været muligt at konservere en række værker, som ellers ville være i for dårlig stand til at blive udstillet.


Entré: 75 kr

Læs mere på hjemmesiden