Aalborg KFUM's Klubhus

Under Lien 60, Aalborg

Mandag den 5. til fredag den 9. august 2024, kl. 09-15.

Arrangør: Aalborg KFUM Fodbold



Fodboldtræning

Technica Academy i Aalborg KFUM i uge 32 2024

Technica Academy er for børn og unge født i årgang 2009 - 2019

Velkommen til en spændende fodbolduge, der i år løber af stablen i uge 32. (5/8-9/8).

Aalborg KFUM og Technica Football er stolte af at kunne præsentere den 9. udgave af Technica Academy i Aalborg KFUM - igen i år bliver det sjovt, lærerigt, hyggeligt og anderledes. Det bliver dage med fodboldtræning, konkurrencer, diverse aktiviteter og socialt samvær.

Technica Academy er delt op i 2 afdelinger:
  • Kids - for årgang 2017-2019 - mandag til onsdag kl. 9.00 - 14.00

  • Youth - for årgang 2009-2016 - mandag til fredag kl. 9.00 - 15.00


Early bird:

Priserne til og med d. 29/2:
  • Youth 1099 kr. - Kids 799 kr.



Priserne fra d. 1/3 til og med d. 30/4:
  • Youth 1249 kr. - Kids 899 kr.



Du får:
  • Sjov træning med masser af nye øvelser

  • Et lækkert Technica spillesæt bestående af t-shirt, shorts og strømper

  • En Select bold

  • En drikkedunk

  • Frokost hver dag fra Le Chef

  • Frisk frugt hver dag

  • Nye venner og veninder

    (Tøjpakken, drikkedunk + Select Technica bold har en værdi af vejl. pris 1250 kr. )



T-shirts leveres i følgende størrelser: 6, 8, 10, 12, 14, Small, Medium, Large og XL
Shorts leveres i følgende størrelser: 6, 8, 10, 12, 14, Small, Medium, Large og XL
Strømper leveres i følgende størrelser: 28-32, 33-36, 37-41 og 42-47

Tøjet kan prøves i klubhuset fra d. 20/11-2023 .

Efter tilmeldingsfristen kan tøjet ikke byttes.

Grupper
Du og de andre deltagere vil blive delt ind i grupper, hvor der vil være nye samt kendte ansigter. Du kan derfor ikke være sikker på at komme i gruppe med alle dine venner og veninder - men vi kan derimod garantere, at du får nye venner og veninder i løbet af ugen!

Vi forventer naturligvis at spillere og forældre respekterer gruppeinddelingen.

Vores dygtige trænere tager sig godt af gruppen, og sørger for at børnene bliver rystet godt sammen og får nogle hyggelige dage på KFUM's baner.

Du skal selv medbringe:
  • Fodboldtøj, benskinner, fodboldstrømper og fodboldstøvler

  • Solcreme - hvis vejret kræver det

  • Skiftetøj - i tilfælde af regn.

  • Masser af energi og godt humør



Mulighed for målmandsskole:

Du kan deltage i målmandsskolen ved at krydse dette af ved tilmelding.
Det er gratis og der er maks 16 pladser.
Du er med i en normal gruppe, men vil få 1 times målmandstræning hver dag.
Målmandsskolen er kun for deltagere på Youth skolen.

Mad
Maden vil igen i år blive leveret udefra. Vi bestræber os på at tilbyde børnevenlig mad.

Faciliteter
I Aalborg KFUM har vi rigtig gode faciliteter med masser af græsbaner og en ganske ny kunstgræsbane, mens vi selvfølgelig har cafeteria med plads til spisning, hvorfra vi åbner Cafeen, men først kl 14:00 for kids og kl 15:00 for Youth. Der vil være mulighed for køb af slik, sodavand og snacks. Der vil være mulighed for omklædning i omklædningsrummene.

Maks antal
Der vil i år være et maks antal på Technica Academy.
Kids vil have plads til 60 deltagere, mens Youth vil have plads til 260 deltagere. Vi kunne ret tidligt på sommeren sidste år melde udsolgt, så vi anbefaler, at man tilmelder sig tidligt, hvis man vil være sikker på en plads!

Eftertilmelding og evt. tilbagebetaling
Ved tilmeldning efter sidste tilmeldingsfrist - såfremt der er plads på fodboldskolen - påføres der et administrationsgebyr på 100,- og vi kan ikke garantere, at tøj og bolde når frem til uge 32. Kontakt Anders via nedenstående mail.

Efter tilmeldingsfristen udløb d. 30/4 vil du ikke kunne annullere din tilmelding.

Ved spørgsmål er man velkommen til at henvende sig til Anders på 29684325 eller anders@aalborgkfumfodbold.dk

Sidste frist for tilmelding er: Søndag d. 30/04 2024


Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle!

Mange hilsner fra

Aalborg KFUM Fodbold og Technica Football.

Pris: 1099 kr

Køb/bestil billet