Køge Bibliotek

Kirkestræde 18, Køge

Torsdag den 30. maj 2024, kl. 09.30-11.30.



Andet

Traveture og Tænkepauser - Døden

Vi læser, vi går, vi taler sammen. Denne gang ud fra Tænkepause-bogen "Døden".

Tænkepauser er en række korte bøger fra Aarhus Universitetsforlag, hvor danske forskere formidler videnskabelige emner, så alle kan være med.

Hver vandretur har en af bøgerne som tema - denne gang Døden af retsmediciner Asser Hedegård Thomsen.

Bogen Døden

Undergangen indhenter os alle, men på forskellige måder. Dem undersøger retsmedicineren i cellernes forfald og kroppens endegyldige forandring efter et stik, et skud eller blot et suk. Han jagter beviser i hud og hår, så fælden kan klappe om forbrydere, og efterladte kan få vished om de sidste minutter.

Tag med bibliotekar Kim Jesper Josefsen på en tankevækkende travetur.

Det praktiske

Vi gennemfører, uanset om vejret skulle spille os et puds, så klæd dig på efter vejrudsigten. Vi går ca. 4 km og er tilbage ved biblioteket efter ca. 2 timer.

Læs bogen

Lån bogen på biblioteket eller via e-reolen som e-bog eller lydbog.

Fri entré