Mosede Fort, Danmark 1914-18

Mosede Strandvej 87A, Greve

Onsdag den 24. april 2024, kl. 16:30.



Foredrag

Foredrag: 1. Verdenskrig er en blind vinkel i nutidens konflikter

Tidligere talte man om 1. Verdenskrig som en krig, der ville ende al krig. Gorm Harste vil i foredraget trække på sin mangeårige forskning og trække de lange linjer fra 1. Verdenskrig frem til nutidens konflikter.

I disse år oplever vi mange konflikter med historiske rødder blusse op igen. Det kan være svært at finde ud af præcis, hvornår konflikterne, som ofte ender i krige, er opstået. Men mange af dem har faktisk deres oprindelse helt tilbage til tiden omkring 1. Verdenskrig (1914-18).

Derfor rummer konflikterne ofte mange generationers traumer og oplevelse af håbløshed.

I anledning af Forskningens Døgn inviterer vi til et gratis foredrag med dr.scient.pol. og dr.phil. emeritus Gorm Harste. Han vil fortælle om, hvordan konflikterne kan være så svære at løse, at det kan ende i krig. Han vil bl.a. komme ind på krigen mellem Rusland og Ukraine og krige i Mellemøsten. Gorm Harste vil i foredraget også give en status på, hvordan det storpolitiske spil mellem USA og Kina har indflydelse på nutidens vidtrækkende konflikter.

Om foredragsholderen
Gorm Harste er lektor emeritus ved Statskundskab på Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i historie og internationale forhold. Han har udgivet flere bøger om krig - senest den anbefalelsesværdige Tænkepause med temaet "Krig".

Praktisk information

Foredraget finder sted onsdag den 24. april kl. 16.30-18.00 i infirmeribygningen på Mosede Fort.

Foredraget er en del af det landsdækkende initiativ "Forskningens Døgn" og er derfor gratis. Det er dog nødvendigt at reservere en billet for at være sikker på en plads. Hvis du mod forventning bliver forhindret i at deltage, så giv os gerne besked inden, så din plads kan gå til en anden.

Museet holder denne dag åbent til kl. 16.30, så I kan nå at opleve udstillingen inden foredraget. Ved besøg på museet før foredraget, så købes entrébillet til museets udstilling i museets billetsalg.

Foto fra Vestfronten under 1. Verdenskrig. John Warwick Brooke / National Library of Scotland.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden