Trekanten - bibliotek & kulturhus

Sebbersundvej 2A, Aalborg Øst

Mandag den 10. juni 2024, 18:00 - 20:00.



Workshop

Samtalecafé om Stedets Betydning

Humanistisk dialogforum afholder en samtalecafé om emnet 'Stedets Betydning'.

"- Vores liv udfolder sig i den fysiske verden og sætter sig spor der - både individuelle og kollektive. Steder tillægges betydning og rummer minder. Fra barndommens skolegård eller navne indridset i træets bark til porten ved Auswitz. Vi kan længes mod steder, vi aldrig har været, men har forventninger til. Hvad betyder steder for dig?"

I samtalecaféen lægger ordstyreren op til samtale med et kort oplæg og hjælper herefter med at folde aftenens tema ud.

Der gælder nogle få regler: Samtalen er ikke en diskussion, der handler om at overbevise hinanden. Vi åbner sindet og lytter i respekt til hinanden med ønske om gensidig berigelse.

Hvis man ønsker det, er det muligt at spise et let måltid mad i Trekantens café fra 18:00 - 18:30.

Humanistisk dialogforum afholder i løbet af foråret 4 samtalecaféer; d. 12/02, 18/03, 29/04 og 10/06.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden