Keramik Studio // CREATØR

Søndre Vænge 19F, Vig

Lørdag den 29. juni 2024, 09:00-13:00.



Workshop

Yoga og keramik // Odsherred

Tag en pause fra hverdagens travlhed og forkæl dig selv med en uforglemmelig dag fyldt med yoga, keramik og lækker vegetarisk mad.

Start din sommer med denne sanselige og kreative workshop i skønne Odsherred lørdag d. 29. eller søndag d. 30. juni.

Camilla fra Slow Beauty vil guide dig gennem en times dejlig yoga session, hvor du kan få næret krop, sind og sjæl. Med fokus på åndedrættet og blide stræk vil du opleve en fornyet energi og indre ro.

Derefter vil Ida fra CREATØR tage dig med på en kreativ rejse gennem keramikkens verden. Udforsk din kreative side og skab smukt og unik keramik under Idas kyndige vejledning. Ida vil undervise i "hvordan laver man en kop" men lad endelig dine hænder forme leret til lige det du drømmer om at lave.

Efter en inspirerende formiddag vil vi samles til en velsmagende vegetarisk frokost, hvor du kan nyde en pause i godt selskab. Der vil være adgang til kaffe og te i løbet af dagen.

Dette fire timers arrangement er en perfekt mulighed for at fordybe dig i både fysisk og kreativ udfoldelse, samt at møde ligesindede i hyggelige og afslappende rammer.

Program:
09.00-10.00 * Yoga
10.00-12.00 * Keramik
12.00-13.00 * Frokost.

Entré: 550 kr

Læs mere på hjemmesiden