Kinorevuen

Sverriggårdsvej 2, Skørping

Fredag den 26. april 2024, kl. 15.30 & 20.30.



Film: Andre Film

Hammarskjold (t.o.15)

Velspillet svensk politisk drama om den verdensberømte dag hammarskjöld. I 1961 har Dag Hammarskjöld kun et år tilbage på posten som FN's generalsekretær.

Herefter skal han flytte tilbage til sit hus i Österlen, hvor han kan se frem til et mere roligt liv efter otte år på posten midt i det verdenspolitiske centrum. Men den kolde krig raser om ørerne på Hammarskjöld, og især Congo tager hans opmærksomhed. Dag Hammarskjöld har nemlig påtaget sig opgaven at formidle fred i landet. En umulig opgave, mener mange. En selvmordsmission ifølge andre. Filmen er en intens, spændende og rørende fortælling, der bringer os lidt tættere på den elegante og stålsatte, verdensberømte svenske diplomat.

'Hammarskjöld' er svensk produceret, men er instrueret af danske Per Fly, der begejstrede både publikum og anmeldere med sin danmarkstrilogi 'Bænken', 'Arven' og 'Drabet'. Mikael Persbrandt, der spiller den altoverskyggende hovedrolle som Hammarskjöld, har været med i en lang række af svenske, internationale og danske film og tv-serier, men herhjemme er han nok bedst kendt fra Susanne Biers 'Hævnen', 'Hamilton' og senest fra Lars von Triers 'Riget Exodus'. Filmen giver et indblik i mennesket bag den berømte politiker. I filmen får Persbrandt et stærkt modspil af blandt andet danske Thure Lindhardt.

Søg filmspilletider