Hørsholm Kirke

Kirke Allé 1, Hørsholm

Tirsdag den 14. maj 2024, kl. 19.



Andet

Hørsholm Kirke har brug for DIG!

Kom til orienteringsmøde om menighedsrådsvalget og får medindflydelse på din kirke. En kirke er ikke noget uden folk, der kommer i den. Og en kirke har brug for folk, som har tid og lyst til at tage sig kærligt af den.

Hørsholm Kirke har brug for mennesker, som vil gøre deres til, at vi fortsat kan lave aktiviteter og gudstjenester på højt niveau for alle i byen. Hvis du er interesseret i være med til: - at planlægge aktiviteter, foredrag og koncerter i kirke og sognegård for unge og gamle. - at tage sig godt af Hørsholms historiske kirkebygning og den flotte sognegård - at være med til at gøre kirken til en god arbejdsplads for alle de ansatte i kirken - at sørge for at betingelserne er i orden, så gudstjenester, dåb, konfirmationer, vielser, begravelser kan foregå på den allerbedste måde? Så er menighedsrådsarbejdet måske noget for dig!? Kom og hør om, hvad vi går og laver til orienteringssaften den 14. maj. Selve valget er den 17. september. Alle interesserede er velkomne!

Læs mere på hjemmesiden