Skibby Bibliotek

Nyvej 7C, Skibby

Lørdag den 8. juni 2024, kl. 10.

Arrangør: Frederikssund Hovedbibliotek



Andet

Strik i Bibliotekshaven

Har du ikke prøvet at strikke før, har du mulighed for at få hjælp til at komme i gang.

Kom og strik i Bibliotekshaven på Nyvej lørdag den 8. juni kl. 10-14.

Lørdag den 8. juni er det International Strikkedag og Strikkecafeen på Skibby Bibliotek fejrer dagen med strik og hygge i Bibliotekshaven på Nyvej.

Det eneste du skal gøre er at medbringe dit strikketøj og godt humør!

Der vil være kaffe, te og lidt kage.

Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding.

I tilfælde af dårligt vejr vil arrangementet foregå inden for på Skibby Bibliotek.

I år vil deltagerne i Strikkecafeen sætte fokus på hvordan man strikker en karklud.

En strikket karklud i bomuld er et klimavenligt alternativ til de mikrofiberklude, som sælges i supermarkederne.

En karklud er et godt sted at starte hvis man ikke har prøvet at strikke før.

International Strikkedag, også kaldet World Wide Knit in Public Day, foregår den anden lørdag i juni hvert år. Det er en verdensomspændende begivenhed, som har til formål at sprede glæden ved at strikke.

Bliv en del af en strikkeklub i Skibby

Strikkecafeen på Skibby Bibliotek mødes hver onsdag kl. 19-21. Du er velkommen til at deltage, det er gratis at deltage og der er ingen tilmelding.