Smørum Kulturhus

Flodvej 68, Smørum

Søndag den 2. juni 2024, 11:30 - 16:00.



Marked/byfest

Svenske Slaget i Smørum - Historisk Festival Anno 1658

Oplev en historisk festival, hvor du bliver bragt tilbage til 1658 under Svenske Krigene. Oplev modige musketerer, svenske soldater, sortkrudt, kanoner, musik, dans , dragter, mm.

Egedal Kommune markerer de historiske begivenheder, der fandt sted i 1600-tallet med afholdelse af renæssance-festivalen: 'SvenskeSlaget i Smørum'. I programmet indgår mange aktiviteter for hele familien. Oplev markedsstemning med musik, dragter, sang og værksteder - men vogt jer for kongens musketerer!

Fakta om Karl Gustav-krigene og Svenske Slaget

Mellem 1657-1660 raser Karl Gustav-krigene mellem Danmark-Norge og Sverige.

I 1658 belejrer den svenske konge Karl Gustav og hans 30.000 mand København. Det sker fra en kæmpe lejr kaldet 'Carlstad' ved Brønshøj Torv.

10. februar 1659 bliver stormen på København afværget med hjælp fra blandt andre frihedskæmperen Svend Gønge.

I oktober 1659 nedkæmper bønder fra Smørum 10 svenske lejesoldater, der havde udplyndret området.

Lejesoldaterne bliver begravet på det sted i Smørum, hvor der i dag er rejst en mindesten med inskriptionen: 'Her ligger 10 svenske krigere som faldt for Smørum bønders haand · 1659'.

26. maj 1660 slutter Danmark fred med Sverige.

Fri entré