Baltoppen Live

Baltorpvej 20, Ballerup

Søndag den 8. september 2024, kl. 15.



Skuespil

Jeg Fortryder Intet. Vel?

En Edith Piaf-decoupage. Forestilling fra Café Liva."Passer som fod i hose!" Frederiksborg Amts Avis. "Aldeles Fremragende!" Morten Buckhøj.

"Har Rikke Buch Bendtsen nogensinde været bedre?" CPH Culture. Hun står i sin frisørsalon. Hun er fra Randers, snart 50 og livet har været alt andet end nemt. Men hun fortryder intet. vel?. Med udgangspunkt i Edith Piafs vidunderlige repertoire fortælles historien om et helt almindeligt kvindeliv anno 2023 med udgangspunkt i generationen, der blev født i 70'erne og voksede op i hhv. 80'ernes armod og 90'ernes individualisme. Café Liva har tidligere haft stor succes med at sætte fokus på kvindeskikkelser fra dagens Danmark. Bl.a. "Er Du Da Sindssyg" med Lane Lind i 2005 og "På Toppen" med Lone Rødbroe i 2013. Denne gang er det skuespiller og sangerinde Rikke Buch Bendtsen, akkompagneret af pianisten Nicolai Majland, der står på scenen. Manuskriptet er skrevet af Jacob Morild, som også står for iscenesættelsen - med god sparring fra Jan Hertz. Til denne forestilling sidder publikum ved caféborde. Kaffe og kage er inkluderet i billetprisen. Medvirkende: Rikke Buch Bendtsen og Nicolai Majland. Manuskript og instruktion: Jacob Morild. Menu (serveres efter forestillingen): Stjerneskud. Anretning med dampet rødspætte, rejer, pandestegt rødspættefilet, rogn, salat, urter og dressing samt ristet brød.

Entré: 275 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet