Øster Farimagsgades skole

Øster Farimagsgade 40, København Ø

Tirsdag den 27. februar til tirsdag den 4. juni 2024, 6 mødegange kl. 17-20.10.

Arrangør: FOF København og Nordsjælland



Undervisning

Fotografisk workshop - ulige uger

Inspiration og sparring. Du er nok allerede nået et stykke med dit fotografi og er helt med på, hvad begreber som ISO, lukkertid og blænde betyder. Du har også et grundlæggende kendskab til billedbehandling i et eller flere programmer.

Nu har du lyst til at nå endnu længere med dit fotografi.

På workshoppen vil vi arbejde med forskellige fotografiske emner, f.eks. portræt- eller arkitekturfotografering. Emnerne vil i et vist omfang blive tilpasset kursisternes ønsker.

Du vil blive udfordret med små opgaver på stedet og lidt større opgaver, som løses hjemme mellem hver mødegang. Du vil også gennem hele perioden skulle arbejde med et større fotografisk projekt, som du selv definerer. Workshoppen vil omhandle både fotografering og efterbehandling af billeder, og du vil kunne få gode råd om begge dele til lige netop dine billeder.

Til første mødegang bedes du forberede en lille præsentation af dig selv og dit fotografi og præsentere det projekt, du ønsker at arbejde med undervejs

Underviser: Thomas Sjørup
Hold: 232839.

Læs mere på hjemmesiden