Ejdrup Kirke

Ejdrupvej 50, Ejdrup, Nibe

Torsdag den 6. juni 2024, kl. 19.30.



Musik

Ejdrup: koncert med 'spöket i köket'

I samarbejde med Halkær Festival præsenterer Sebber-Bislev-Ejdrup kirker en koncert med 'SPÖKET i KÖKET' et svensk/dansk/belgisk folkfusion-storband der har markeret sig som en folkemusikalsk urkraft på den skandinaviske musikscene.

Bandet har spillet utallige koncerter rundt omkring i Norden og Europa, på såvel store festivaler som på pubber, natklubber, i baggårde, på caféer og i kirker. Ingen målgruppe har endnu kunnet sidde stille! Musikken stammer fra de nordiske og canadiske folkemusiktraditioner, samt egne kompositioner i traditionel stil, alt sammen arrangeret for SPÖKETS finurlige besætning. Det er helt enkelt en lille kakofoni af hjemmebrændt folkemusik i bigband-format. Det er lige så skødesløst skrigende som betryggende vuggende, lige så opildnende som afslappende. Det er ti musikere som spiller på tyve instrumenter og synger på fire sprog, med hælen solidt nedstampet i traditionel musik og tæerne spredt ud i manouche-jazz, fusion, heavy metal og en stor dose avant-garde pop á la Frank Zappa. Et lounge/rave-folkband; det eneste af sin slags! Der er gratis entré til koncerten i Ejdrup kirke, men alle bidrag går ubeskåret til sognenes julehjælp. På forhånd tak for ethvert bidrag!