Kulturhuset Skanderborg

Parkvej 10, Skanderborg

Torsdag den 28. november 2024, kl. 19:00.



Foredrag

Foredrag med Rune Lykkeberg

'USA efter valget' ved chefredaktør på Dagbladet Information, Rune Lykkeberg.

Endnu engang er der en chance for, at USA's næste præsident bliver en gammel hvid mand, når valget 2024 nu igen - blandt andre - byder på spidskandidat og siddende præsident Joe Biden og den endnu mere populære kandidat Donald Trump. Alderen er så nok også næsten det eneste, som de to mænd har til fælles.

Uenighederne drejer sig i høj grad om, hvilke værdier, der skal satses på i fremtidens USA.

Udfaldet af præsidentvalget vil samtidig påvirke udviklingen i Europa, demokratiudviklingen i Vesten og de geopolitiske konflikter, der i dag finder sted.

Sikkert er det i hvert fald, at sejren til enten demokraterne eller republikanerne vil få stor betydning for verden og os alle.

Hvordan kan det være, at Vesten, der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt, er ved at tabe til sig selv? Det har Rune Lykkeberg, chefredaktør på Dagbladet Information, sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten, som sammen med det næste præsidentvalg, sætter rammen for denne aften.

Foredraget foregår i Sløngelsalen.

Foto: Sigrid Nygaard.

Entré: 95 kr

Læs mere på hjemmesiden