Vejle Bibliotek

Willy Sørensens Plads 1, Vejle

Tirsdag den 5. november 2024, kl. 19-21.

Arrangør: AOF Vejle



Foredrag

De internt fordrevne kvinder og børn i Danmark

Årets absolut vigtigste foredrag.! En helt unik mulighed - kom med bag i kulissen omkring Ny - identitets arbejde og mød stifteren Nader Ashkani, som fortæller historier om flugt, drabsforsøg og hans eget liv i det skjulte.

Ny-identitet har et stort fokus på forebyggelse af æresrelaterede konflikter, og er samtidig den eneste organisation som udfører redningsaktioner, når de berørte unge og kvinder samt medfølgende børn råber vagt i gevær.

På grund af de omfattende æresrelaterede konflikter, som de unge og kvinderne og deres medfølgende børn befinder sig i, er Ny-identitet nødt til at være handlekraftige og hurtige. Nogle af redningsaktionerne er af voldsom karakter, i den forstand at de udføres hastigt og med politiets håndhævelse (se eventuelt dokumentaren "Min livsfarlige familie" på TV2 Play).

Den akutte reaktion er netop meningen, idet de ikke vil risikere at den pågældende familie eller partner gør yderligere skade på de omtalte berørte borgere. Redningsaktionerne foretages kun i de mest voldsomme sager. Således adskiller Ny-identitet sig fra andre hjælpeorganisationer, da redningsaktioner er et unikt tilbud til det støt stigende antal unge og berørte kvinder og deres medfølgende børn.

Redningsaktionerne foretages også i udlandet. Ny-identitet er den første og eneste hjælpeorganisation, som har udført en redningsaktion på en ung kvinde, som var blevet bortført til udlandet. Hendes "forbrydelse" var ifølge familien, at hun var blevet for dansk (se eventuelt dokumentaren "Fanget af familien" på TV2 Play).

Efter en massive presseomtale omkring denne sag, har Ny- identitet modtaget adskillige og forsat løbende henvendelser fra unge som ligeledes sidder fanget i familiens oprindelseslande efter at være sendt på genopdragelsesrejse. De danske myndigheder estimerer med, at der årligt sendes op imod 100 unge ud af Danmark på genopdragelsesrejse (*Socialstyrelsen, 2020)
Ny-identitet har i den forbindelse haft mulighed for at hente flere bortførte unge tilbage til Danmark.

Det er på én gang en forfærdelig men også gribende historie, der vil holde dig opslugt fra start til slut

Underviser: Nader Ashkani
Hold: 9124211102.

Læs mere på hjemmesiden