LOF Øresund

Stengade 57, Helsingør

Tirsdag den 11. juni 2024, 19:00-20:00.



Undervisning

FVU-digital - Gratis infomøde

VELKOMMEN TIL INFO-MØDE OM FVU-DIGITAL Kom til informationsaften om FVU-digital og hør om mulighederne for at styrke dine IT-færdigheder på et gratis kursus.

VELKOMMEN TIL INFO-MØDE OM FVU-DIGITAL
Kom til informationsaften om FVU-digital og hør om mulighederne for at styrke dine IT-færdigheder på et gratis kursus.

Mødet varer en time, hvor vi fortæller om undervisningen og om hvem der har glæde af at deltage. Vi vil samtidig gerne høre om dine ønsker til undervisningen og hvilke digitale emner du kunne tænke dig at lære mere om.

Det er helt uforpligtende at deltage i informationsmødet, og alle er velkomne.

Vi serverer en kop kaffe undervejs.

OM FVU-DIGITAL
Udviklingen går stærkt. Både i fritiden, når vi skal betjene os selv som borgere i samfundet, i jobbet og på uddannelserne foregår flere og flere ting digitalt - og vi prøver hver især at følge med og måske på egne hånd at sætte os ind i det hele.

FVU-digital er et nyt gratis tilbud til voksne - yngre som gamle - som ønsker at styrke deres færdigheder i IT. Undervisningen foregår på 4 trin. Kurserne henvender sig både til dig der er begynder og er usikker på at gå ind i den digitale verden, og til dig der som udgangspunkt færdes hjemmevant på nettet, men gerne vil blive mere sikker på alt fra kunstig intelligens til sikkerhed og GDPR.

MÅLGRUPPEN
Undervisningen er til voksne over 25 år, og alle der har behov for at styrke deres basale færdigheder.

Tilmelding nødvendig via lofkurser.dk Holdnr.38810.

Gratis

Læs mere på hjemmesiden