Den Gamle Biograf i Gørlev

Østerled 25, Gørlev

Torsdag den 25. april 2024, kl. 19:30.

Arrangør: Gørlev Filmklub



Film: Andre Film

Gørlev filmklub viser filmen: Min sommer i Provence (f.u.7)

Efter vores årlige "korte" generalforsamling. Hygger vi med vores sidste film denne sæson!

Min sommer i Provence

Frankrig 2022. Længde 104 min.

Instr. Christophe Barratier

Medv. Leo Campion, Melanie Douley

Cikadesang, lavendelmarker og evigt sydfransk solskin. Husker man Kilden i Provence og efterfølgeren Manon og kilden fra filmklubbens barndom i senfirserne, så ved man hvad man går ind til i sæsonens afskedsfilm. Her er nostalgi i rendyrket form i Marcel Pagnols filmatiserede barndomsoplevelser fra gårsdagens Provence.

Selve historien er en coming-of-age-fortælling, hvor Marcel sammen med bondedrengen Lili møder den jævnaldrende aristokratiske Isabelle og forelsker sig dødeligt. Det medfører svigt og hemmeligheder, så der er altså også slanger i det provencalske paradis, når drengen stifter bekendtskab med klasseforskellene og voksenlivets komplekse følelsesliv.

Men mest er det dejlig, nostalgisk sommerfornøjelse til let fordøjelse, som Gørlev Filmklub siger god sommer til alle medlemmer med!

Entré: 25-80

Søg filmspilletider