Karen Blixen Museet

Rungsted Strandvej 111, Rungsted Kyst

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 18.30-20.



Foredrag

Blixen, gastronomien og kunsten - med Signe Wulff

I 1931 kunne Karen Blixen se drømmen om Afrika smuldre. Farmen var sat på tvangsauktion, og forholdet til hendes livs kærlighed, Denys Finch Hatton, endte brat, da han styrtede ned med sit fly og brændte op.

Hun måtte starte sit liv helt forfra, og her ved sin tilværelses skillevej så hun to muligheder for sig:
Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne blive forfatter.
Hun valgte som bekendt at skrive. Men hvordan kan det overhovedet være, at hun så kokkegerningen som en mulig vej på lige fod med forfatterkaldet?
Det kan du blive klogere på denne aften, når forfatter og journalist Signe Wulff fortæller om Karen Blixens livslange lidenskab for mad og vin.

Signe Wulff (f. 1979), cand.mag. i fransk og moderne kultur & kulturformidling, er journalist, forfatter og foredragsholder. Hun skriver om mad, vin og kultur i bredere forstand til Weekendavisen og en række andre danske og internationale medier. Signe Wullf er forfatter til den anmelderroste I køkkenet med Karen Blixen - en biografi, der indeholder megen ny viden om Blixens forhold til mad.

Der er fri adgang til museet både før og efter arrangementet, hvor du udover forfatterhjemmet og den permanente udstilling kan opleve særudstillingen BABETTE - KUNSTEN PÅ BORDET.
Læs mere om særudstillingen HER.
Vi gør opmærksom på, at Fuglerummet, hvor arrangementet vil finde sted, ligger i forbindelse med museets hyggelige café Madam Carlsen, og der kan derfor være lidt snak og klirren undervejs. Her er det i øvrigt muligt at nyde en dejlig middag inden arrangementet starter. Vi anbefaler at bestille bord - BESTIL HER .
Caféens menu er fra 7. maj - 2. juni inspireret af måltidet i "Babettes gæstebud".
Refundering og ombytning:
Der gælder ingen fortrydelsesret for køb af billetter til dette arrangement.

Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning. Selve refunderingen foretages af Karen Blixen Museum, og der refunderes til det betalingskort, der blev anvendt ved køb af billetterne.
Købte billetter refunderes ved flytning af arrangementet til ny dato, hvis den nye dato ikke har interesse for kunden.
OBS! Ordregebyr betalt i forbindelse med billetkøbet refunderes ikke ved aflysninger og flytning til ny dato.

Entré: 80 kr

Køb/bestil billet