Teater Lo Specchio

Eriksvej 40 B, Roskilde

Onsdag den 20. november 2024, kl. 20-21.



Show/stand up

Stefan Wibling - Sidder Ik' Stille

Nyt onemanshow fra en af landets mest lovende komikere - Stefan Wibling: Sidder Ik' Stille.

Stefan er en ung 24 årig komiker med energi.. og rigtig meget af det... Showet handler om hvordan det er at være dreng med energi der ikke passer ind i skolesystemet, hvordan man kan gå på 5 uddannelser og ikke gennemføre nogle af dem. Hvor svært det er at vælge Stand-up vejen frem for den almenelige uddannelsesvej.

Det er Stefans første onemanshow og det bliver en samling af det bedste stand-up fra mere end 1000 optrædener.

Har du ikke helt styr på hvem Stefan Wibling er?
No worries, vi har din ryg!
Stefan er en ung komiker der på trods af sin unge alder allerede har opnået adskillige imponerende præstationer.
Stefan har vundet stand-up konkurrencen Comedy League, været nomineret som Årets Talent til Comedy Galla og været en del af Comedy Nights On Tour. En tourne på over 20 shows rundt i hele landet for de største stand-up talenter.
Derudover var han også vært på Comedy Mod Cancer 2023, som gik ubeskåret til Børnecancerfonden.

Så Stefan Wibling "Sidder (bestemt) Ik' Stille"!
Dette er din chance for at komme tættere på en af landets mest lovende komikere.

Hvad er Stefans eget mål med showet:
Jeg vil give alle et ordentligt los i opleveren. Meningen er at man skal grine og græde (glædestårer). Der kommer nok til at være fart på, så det er med at holde tungen lige i munden, så man får alle jokes med.
Jeg håber at alle vil være overrasket over hvad stand-up også kan og at man går derfra og kan kun huske meget små ting, men vil for evigt huske følelsen i kroppen. Det er der jeg synes at standup er bedst!

Entré: 150 kr

Køb/bestil billet