Karen Blixen Museet

Rungsted Strandvej 111, Rungsted Kyst

Mandag den 1. til onsdag den 3. juli 2024, kl. 10-15.



Foredrag

Sommerkursus på Rungstedlund - Karen Blixens breve fra Kenya og brevet som genre

Igen i år afholder Karen Blixen Museum det populære og stemningsfulde 3-dages sommerkursus på Rungstedlund, hvor vi traditionen tro fordyber os i udvalgte emner forbundet med Karen Blixen og hendes kunst.

Årets sommerkursus afholdes fra 1. - 3. juli på Karen Blixen Museum Rungstedlund.
I år er fokus på Karen Blixens breve fra Kenya og brevet som genre dengang og nu.
Sommerkurset starter kl. 10:00 og slutter kl. 15:00 alle 3 dage.
Første dag:
Programmet åbner med et oplæg af Benedicte F. Rotsbøll, Ph.d. i nordisk litteratur om Karen Coffee Company limited - En brevveksling mellem Karen Blixen, Aage Westenholz og andre (1914- 1931)
Derefter følger et oplæg af cand. mag. Cristina Westenholz Bojlén om brevets historie fra renæssancen og med sidespring til de litterære genrer, som opstår rundt om brevet. Vi ser også på eksempler på historiske breve og på udviklingen i Blixens breve fra tiden i Kenya.
Dagens sidste oplæg er af Anne Green Munk, forfatter, Post. doc og Ph.d. i litteraturhistorie og politisk filosofi, som vil tale om brevet som (litterær) genre.
Anden dag:
På andendagen vil Sonny Ankjær Sahl, cand. mag, seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek fortælle om Blixen arkivet på det Kgl. Bibliotek.
Derefter læser skuespiller og instruktør Joen Bille udvalgte breve fra Karen Blixens tid i Kenya.
Vi slutter dagen af med Birthe Melgård mag. art, seniorredaktør på Forlaget Gyldendal, som vil analysere udvalgte breve og sammenholde dem med fortællingen "Alkmene".
Tredje dag:
Tredje dag foredrager Signe Lykke Littrup, P.hd., formidlingschef på Karen Blixen Museum om tilblivelsen af den kommende brevudstilling på museet.
Marianne Wirenfeldt Asmussen, mag. art, tidligere museumsdirektør vil fortælle om den interessante og filosofiske brevkorrespondance mellem Karen Blixen og moster Bess.
Vi slutter årets sommerkursus af med et nyt populært koncept i form af en brevskrivnings-koncert med cellist Adam Mckenzie.
Sommerkurset starter alle 3 dage kl. 10:00 og slutter kl. 15:00. Der er adgang til Boganis-salen fra kl. 09:45.

Prisen for sommerkurset inkluderer kaffe, te, frugt og kage undervejs samt frokost alle tre dage. Vin og øvrige drikkevarer kan tilkøbes.
Nb. På kurset vil der være oplæsning og uddrag af Karen Blixens breve fra Afrika. Deltagelse på sommerkurset forudsætter derfor ikke, at du kender eller har læst "Breve fra Afrika - 1914-31" på forhånd. Du kan med fordel læse eller genlæse Karen Blixens fortælling "Alkmene", men heller ikke dette er en forudsætning for deltagelse.

Refundering og ombytning:
Der gælder ingen fortrydelsesret for køb af billetter til dette arrangement.
Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning. Selve refunderingen foretages af Karen Blixen Museum, og der refunderes til det betalingskort, der blev anvendt ved køb af billetterne.
Købte billetter refunderes ved flytning af arrangementet til ny dato, hvis den nye dato ikke har interesse for kunden.
OBS! Ordregebyr betalt i forbindelse med billetkøbet refunderes ikke ved aflysninger og flytning til ny dato.

Entré: 1800 kr

Køb/bestil billet