Café Slotsbio

Frederiksværksgade 11C, Hillerød

Søndag den 3. november 2024, kl. 14.



Foredrag

Majbritte Ulrikkeholm: Et liv med plads til sjælen

Foredrag med sange, fortællinger og digte fra en forvandlingstid. Ved dette musiske og poetiske foredrag vil Majbritte Ulrikkeholm tage deltagerne med på en rejse i hjerte og sjæl.

Det er et foredrag om at følge sit hjerte og finde modet til forandring, når livet kalder indefra

Da Majbritte på et tidspunkt i livet mistede stort set alt hvad hun ejede, indså hun, at det vigtigste og mest fundamentale havde hun aldrig mistet. Driften mod lys, sangene, digtene, fortællingerne, kærligheden og kreativiteten. Det blev et vendepunkt hvor den totale overgivelse til livet førte hende ind i en helt ny virkelighed og ind i det liv hun altid havde drømt om. Et liv med plads til sjælen.

Majbritte vil krydre sit foredrag med hjertesange og oplæsninger fra De udødelige svaner, som er tekster fra 25 års forfatterliv sammen med en helt ny samling af optegnelser fra en forvandlingstid. De udødelige svaner er Majbrittes 17. bog og markerer hendes 25-års forfatterjubilæum

Foto: Sine Nielsen.

Køb/bestil billet Søg filmspilletider