Foreningernes hus i Nørresundby

Torvet 5, Nørresundby

Lørdag den 3. august 2024, kl. 19.30.



Klassisk

Duo Bangsø & Kullberg

Jakob Bangsø, guitar. Jakob Kullberg, cello. De to prisbelønnede musikere Jakob Kullberg, cello, og Jakob Bangsø, guitar, begyndte deres musikalske samarbejde i 2020.

Siden har de som duo opnået anerkendelse for deres vedkommende og nyskabende programkoncepter, der demonstrerer deres virtuose instrumentalspil i såvel klassiske værker som i ny musik skrevet specielt til duoen af fremtrædende komponister. Særligt har de gjort sig bemærket som en genrebrydende duo, der også inkorporerer deres egne sangstemmer, når de spiller. Ved denne koncert blander. Kullberg og Bangsø et program med værker fra den nye musik, de brænder for side om side med eksperimenterende former og optræden. Program: Koncerten byder på værker for duo, solocello og sologuitar af bl.a. Per Nørgård, Bent. Sørensen og Eivind Buene, samt deres egen bearbejdelse af amerikanske John Coriglianos musik.

Entré: 110 kr + evt. gebyr

Køb/bestil billet