Kolding Bibliotek

Slotssøvejen 4, Kolding

Torsdag den 25. april 2024, kl. 18.



Foredrag

Appetit på bøger: Livsovergange med Kathrine Lilleør

En aften i bøgernes og fællesskabets tegn med foredrag, boganbefalinger og fællesspisning.

// Arrangementet er en del af UGE17 \\

Har du appetit på bøger? Er du interesseret i livsovergange og sorg, og synes du også, at det at snakke om de svære tider i livet burde være meget mindre tabubelagt?

Kom til en aften i bøgernes og fællesskabets tegn, hvor du kan høre Kathrine Lilleør, der er kendt for sine kloge, kontante og kærlige meninger, fortælle om livets svære tider, blandt andet i arbejdet som sognepræst.

Program

18.00 Velkommen og fællessang

18.20 Talk ved Kathrine Lilleør

19.00 Fællesspisning

19.40 Booktalk

20.00 Workshops

Fælleslæsning
Meditativ yoga
Kreaworkshop

20.45 Afslutningssang

Workshops

Som en del af arrangementet, kan du vælge dig på en workshop, når du køber billetten. Workshopsene tager udgangspunkt i dagens tema, livsovergange.

Fælleslæsning: Højtlæsning af novelle, hvor der efterfølgende kan spørges, snakkes eller lyttes.
Meditativ yoga: Få rørt kroppen let og få slappet af (Medbring selv yogamåtte)
Kreaworkshop: Få rørt hænderne og snakket aftenen igennem, når vi laver fælles krea.

Fællesspisning

Maden er vegetarisk. Hvis du har allergener, vi skal tage hensyn til, så skriv til bibevent@kolding.dk senest 3 dage inden arrangementet.

Kathrine Lilleør

Kathrine Lilleør er sognepræst ved Sankt Pauls Kirke i København, forfatter og debattør, og har fra 2002-2006 siddet som medlem af Det Etiske Råd. Hun har været klummeskribent på Berlingske Tidende siden 1996. Kathrine har udgivet debatbogen 'Tro mod Tro' sammen med Naser Khader og bestselleren 'Kvinde, hvorfor græder du'

Appetit på bøger

Appetit på bøger er Koldingbibliotekernes nye arrangementsformat, der kombinerer litteratur og fællesspisning. Hver gang er der et tema for aftenen med indslag og boganbefalinger, som passer til. Bagefter kan du deltage i fællesspisningen og møde nye, læseglade mennesker.

Skal vi følges?

Kommer du alene til arrangementet, men vil gerne følges med nogen? Så står vores kollega Mette klar til at mødes med dig i Foyeren fra kl. 17.30 og følges med dig til arrangementet. Det kræver ikke tilmelding.

Entré: 100 kr