Gabriel Fauré (1845-1924) REQUIEM (1888) Morten Lauridsen (f. 1943) LUX AETERNA (1997) Samlet koncertlængde på 80 minutter (uden pause).
MEDVIRKENDE:
JOHANNE THISTED HØJLUND sopran
JAKOB VAD baryton
ERIK KOLIND organist
KRISTINE VAD dirigent
CHORUS SORANUS
BAGGRUND:
Gabriel Fauré (1845-1924) komponerede sit Requiem i D-mol, Op. 48, i slutningen af 1880'erne og satte med sine tekstvalg og sarte klange fokus på troen på evig hvile og trøst. Fauré skrev selv om sit Requiem:
"Alt, hvad jeg kunne skabe af oplevelse gennem religiøs illusion, lagde jeg ind i mit Requiem, som fra start til slut er domineret af menneskelige følelser og troen på evig hvile. Det er blevet sagt, at mit Requiem ikke udtrykker frygten for døden, og nogen har endda kaldt det en vuggevise om døden. Men det er sådan, jeg ser døden: Som en lykkelig befrielse, en stræben mod lykke ovenover, snarere end som en smertefuld oplevelse."
Da Fauré selv døde 4. november 1924 blev hans Requiem opført ved bisættelsen til minde om denne særegne og beskedne franske kunstner, som i dag - hundrede år efter hans død - indtager en særstilling blandt datidens komponister.
Morten Lauridsen (f. 1943) komponerede sit non-liturgiske requiem Lux Aeterna i 1997, året hvor hans mor døde. Værkets fem forbundne satser refererer på hver sin måde til ordet, 'Lys', og Morten Lauridsen fortæller selv om Lux Aeterna: "Jeg komponerede Lux Aeterna som svar på min mors sidste sygdom og fandt stor personlig trøst og trøst ved at sætte musik i disse tidløse og vidunderlige ord om lys, et universelt symbol på belysning på alle niveauer -spirituelt, kunstnerisk og intellektuelt."
Morten Lauridsen har allerede opnået en særlig position blandt nutidens komponister. Hans
kompositioner har vundet talrige priser, og det poetiske værk, Lux Aeterna er blandt de mest
populære. Her integrerer Lauridsen problemfrit den musikalske essens af middelalderens
kirketonearter, renæssancepolyfoni, romantik og moderne dissonans. Denne tidløshed er måske en medvirkende årsag til, at Lux Aeterna er almindeligt kendt for at bringe lytterne til tårer.
Tekster og toner i Lauridsens non-liturgiske requiem tilbyder trøst for sorgen og sammenlignes ofte med Faurés Requiem: Begge værker fokuserer på menneskelig trøst og troen på efterlivet, de er begge skrevet umiddelbart efter tabet af én eller flere af komponisternes forældre, og så har disse ikoniske og elskede korværker en ganske særlig evne til at bevæge lytteren. Det er denne
virkningsfulde kobling af de helt rigtige tekster med de helt rigtige toner, der afslører
komponisternes sublime beherskelse af musikken som middel til at udtrykke dybden af
menneskelige følelser.
MEDVIRKENDE:
JOHANNE THISTED HØJLUND sopran
JAKOB VAD baryton
ERIK KOLIND organist
KRISTINE VAD dirigent
CHORUS SORANUS
BAGGRUND:
Gabriel Fauré (1845-1924) komponerede sit Requiem i D-mol, Op. 48, i slutningen af 1880'erne og satte med sine tekstvalg og sarte klange fokus på troen på evig hvile og trøst. Fauré skrev selv om sit Requiem:
"Alt, hvad jeg kunne skabe af oplevelse gennem religiøs illusion, lagde jeg ind i mit Requiem, som fra start til slut er domineret af menneskelige følelser og troen på evig hvile. Det er blevet sagt, at mit Requiem ikke udtrykker frygten for døden, og nogen har endda kaldt det en vuggevise om døden. Men det er sådan, jeg ser døden: Som en lykkelig befrielse, en stræben mod lykke ovenover, snarere end som en smertefuld oplevelse."
Da Fauré selv døde 4. november 1924 blev hans Requiem opført ved bisættelsen til minde om denne særegne og beskedne franske kunstner, som i dag - hundrede år efter hans død - indtager en særstilling blandt datidens komponister.
Morten Lauridsen (f. 1943) komponerede sit non-liturgiske requiem Lux Aeterna i 1997, året hvor hans mor døde. Værkets fem forbundne satser refererer på hver sin måde til ordet, 'Lys', og Morten Lauridsen fortæller selv om Lux Aeterna: "Jeg komponerede Lux Aeterna som svar på min mors sidste sygdom og fandt stor personlig trøst og trøst ved at sætte musik i disse tidløse og vidunderlige ord om lys, et universelt symbol på belysning på alle niveauer -spirituelt, kunstnerisk og intellektuelt."
Morten Lauridsen har allerede opnået en særlig position blandt nutidens komponister. Hans
kompositioner har vundet talrige priser, og det poetiske værk, Lux Aeterna er blandt de mest
populære. Her integrerer Lauridsen problemfrit den musikalske essens af middelalderens
kirketonearter, renæssancepolyfoni, romantik og moderne dissonans. Denne tidløshed er måske en medvirkende årsag til, at Lux Aeterna er almindeligt kendt for at bringe lytterne til tårer.
Tekster og toner i Lauridsens non-liturgiske requiem tilbyder trøst for sorgen og sammenlignes ofte med Faurés Requiem: Begge værker fokuserer på menneskelig trøst og troen på efterlivet, de er begge skrevet umiddelbart efter tabet af én eller flere af komponisternes forældre, og så har disse ikoniske og elskede korværker en ganske særlig evne til at bevæge lytteren. Det er denne
virkningsfulde kobling af de helt rigtige tekster med de helt rigtige toner, der afslører
komponisternes sublime beherskelse af musikken som middel til at udtrykke dybden af
menneskelige følelser.
Entré: 150 kr
