Blågårdens Bibliotek

Blågårds Plads 5, København N

Torsdag den 6. juni 2024, kl. 19.



Andet

Syfilis i litteraturen - alle havde det, ingen skrev om det

Litterat Mia Rendix og bibliotekar Caroline Enghoff underkaster litteraturens mørke afkroge en grundig undersøgelse efter tegn på den berygtede sygdom.

Syfilis var ekstremt udbredt før penicillinens opfindelse. I slutningen af 1800-tallet anslås det for eksempel, at hver femte indbygger i London var smittet. Der var rigtig mange forfattere blandt de plagede - nogle digtere søgte endda aktivt at blive smittet for at opnå ekstra kreativitet - men kun ganske få skrev åbent om sygdommen. Vi går på jagt i angstfyldte dagbogsindførsler, brevvekslinger og slet skjulte syfilismetaforer, og så kigger vi nærmere på, hvordan alle blev enige om, at det var kvindernes skyld.

Undersøgelsen falder i fire dele:
Venus' krone (eller 'Jeg vil så gerne ha det')
Syfilitisk hot brain (eller 'Yes jeg er smittet')
Den store imitator (eller 'Åh nej det går ikke væk')
Bidt af en gås (eller 'Det er DIN skyld at jeg har det')

Arrangementet finder sted på Blågårdens Bibliotek.
Det er gratis - ingen tilmelding, bare duk op!

Læs mere på hjemmesiden