Skanderborg Bibliotek

Parkvej 10B, Skanderborg

Onsdag den 12. og torsdag den 13. juni 2024, kl. 09:00.



Lyrik/oplæsning

Donér din stemme og modtag et gavekort på 400 kr

I et nyt projekt søger Alexandra Instituttet forskningsdeltagere fra Skanderborg, der vil donere deres stemme i form af stemmeoptagelse.

Din optagelse bliver en del af et dansk taledatasæt, der vil indeholde optagelser af mere end 2.000 personers dialekter og accenter fra hele Danmark. Dermed bidrager du til udviklingen af dansk taleteknologi, så computere og kunstig intelligens bedre kan forstå dansk tale og svare på en fornuftig måde i en dansk sammenhæng. Datasættet vil blive frit tilgængeligt for alle, så udviklere, virksomheder og offentlige institutioner kan drage nytte af dem.

Hvad skal du gøre?
Optagelserne foregår på Skanderborg Bibliotek, Parkvej 10b, 8660 Skanderborg, d. 12. og 13. juni kl. 9-17. Og der er brug for folk, der vil bruge 2,5 timer på at læse tekster op og deltage i samtaler med andre borgere. Begge dele vil være instrueret af personale fra Alexandra Instituttet.

Hvis du ønsker at deltage, eller kender du mulige interesserede, skal I tilmelde jer via dette link: https://forms.office.com/e/kJ7X4xekUD.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden