Stenmaglehaven

Mejerivej 23, Stenmagle, Nyrup

Tirsdag den 2. juli 2024, kl. 10-12.



Natur

Koncert, kaffe & kage i Stenmaglehaven

I anledning af Sorø Historiske Festival med temaet "Kærlighed" inviterer vi jer til en uforglemmelig formiddag, i selskab med duoen Vrøvl, som spiller dansk folkemusik. Mellem numrene fortælles der om spillemænd og -koner og folkemusikkens historie.

Vrøvl består af Mikkel Thomas på guitarlele og Kåre Lind på fløjte og sang.

Stenmaglehaven ligger i naturskønne omgivelser på Midtsjælland, Haven er 26.000 m2, fordelt på flere vandhuller, remiser og prydhave. I haven kan du blandt andet opleve hundredevis af rhododendron, stauder og specielle træer. Derudover indeholder haven flere søer og en 60 meter lang å, som til sammen udgør omkring 5000 m2 vandspejl.

Lige siden kaffen holdt sit indtog i midten af 1700-tallet, har kaffebordet stået i centrum for vores selskabelighed, og derfor kan du også se frem til friskbrygget kaffe og et stykke kage. I anledning af temaet "kærlighed", kan du glæde dig til et helt særligt stykke kage, hvor kærligheden er i fokus.

Pris 190 kr
Prisen er inkl. entré til haven, samt kaffe & kage.

Entré: Koncert, kaffe & kage i Stenmaglehaveen: 190 kr

Køb/bestil billet