Mosede Fort, Danmark 1914-18

Mosede Strandvej 87A, Greve

Onsdag den 5. juni 2024, 11:30-14:30.



For børn

Grundlovsdag for generationer

Tag børnene under armen og kom til Mosede Fort onsdag den 5. juni, hvor Frk. Gro N. Lovsen holder saftevandsselskab i anledning af grundlovens 175-års fødselsdag.

Hip hurra for historien! Grundloven er ikke kun gammel og klog - den er også Danmarks vigtigste lov.

I grundloven står der mange gode ting. Der står blandt andet, at alle børn har ret til gratis undervisning, og at alle har en række frihedsrettigheder - herunder ytringsfrihed og retten til at svinge protestskiltet, når vi er på barrikaderne.

Vi skyder festlighederne i gang med en børnerundvisning kl. 11.30, hvor frk. Gro N. Lovsen deler historiske guldkorn i børnehøjde. Fra kl. 12.00 til 14.30 er der masser af flag, rød saftevand og et kreativt børneværksted, hvor vi sammen laver vores egne flotte sig-din-mening-badges lige til at sætte på blusen eller tasken.

Så find de gamle protestmarch-sko frem, tag børnebørnene under armen, og lad os fejre denne milepæl i dansk historie. Det bliver en dag med historiefortælling, saftevand og familiehygge, hvor vi sammen husker på, hvor vigtig vores grundlov er.

Program
Kl. 11.30 - 12.00: Børnerundvisning v/ Frk. Gro N. Lovsen

Kl. 12.00 - 14.30: Flag, saftevand og børneværksted hvor vi laver vores egne seje grundlovs-badges

Entré
Det er altid gratis for børn under 18 år at besøge Mosede Fort.

Voksne: 110 kr.

Borger i Greve Kommune: 75 kr.

Ældre Sagen/studerende: 90 kr.

Gruppepris v. min. 5 betalende: 90 kr.

Entré: Alm. entré

Læs mere på hjemmesiden