Nakskov Teatersal

Søvej 8, Nakskov

Fredag den 16. august 2024, kl. 19:30.

Arrangør: Teaterforeningen Lolland



Opera/Operette

Gravalvorlig - Lolland Operafestival

Gravalvorlig er en ny dansk opera og det lyder måske lidt dystert, men det bliver så meget andet. Foto Pernille Bering.

Vi befinder os i bedemandsvirksomheden "Den Enes Død" hvor ægteparret Tove og Werner residerer. De er fortvivlede, for folk lever efterhånden alt for længe. Deres forretning er, med andre ord, på dødens rand.

Forretningen er tynget af udfyldelsen af de mange skemaer og statistikker, der kræves fra Krematorietilsynets side. Og sidst, men ikke mindst, tynget af Tove og Werners værste frygt: Krematorietilsynets kontrolbesøg.

Staten har nemlig indført kvoter, som "Den enes død" slet ikke har opfyldt endnu.

Det banker på døren, og den nyuddannede bedemandsassistent Asbjørn lukkes ind. Han har mod på livet (og døden).
Og Asbjørn skal vise sig at have nøglen til, hvordan der kommer flere kunder i butikken.

Kommer Krematorietilsynets frygtede Kontrolperson?
Ender det hele med en lykkelig slutning?
Er der overhovedet nogen, der overlever?
Og er der dødsscener nok til en opera?

Inspirationen til Gravalvorlig kommer bla. fra filmkomedier som Delikatessen, Shaun of the Dead og Zombieland.

Gravalvorlig er oprindelig produceret i samarbejde med Aarhus Sommeropera og Randers Kammerorkester i 2023, men spiller i sæson 24/25 i en klaverversion.

Medvirkende
Signe Asmussen, sopran
Michael Kristensen, tenor
Hans Dueholm, baryton
Allan Dahl Hansen, scenisk musiker

Holdet bag
Komponist - Bo Gunge
Librettist - Lasse Popp
Scenograf - Christian Q. Clausen
instruktør - Hans Dueholm
Koreograf - Marlene Smith

Idé - Bo Gunge, Jakob Næslund og Hans Dueholm

Der skal købes billet til forestillingen og billetter kan købes via dette link.

Det er Lolland Operafestival og Vestlollands Teaterforeningen der arrangerer dette arrangement.

Entré: 200 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden