Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek

Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C

Lørdag den 4. maj 2024, kl. 10.30-11.30.

Arrangør: FOF Aarhus



For børn

Tulle og Skralle i al slags vejr

Bevægelseskoncert for de mindste.

Tag med til et fortryllende eventyr for børn på 2-5 år og deres voksne! Træd ind i hånddukkerne Tulle og Skralles magiske univers, som på en musikalsk og sanselig måde handler om bæredygtighed i børnehøjde.

Vores legesyge venner, katten Tulle og papegøjen Skralle, inviterer ud på en rejse, hvor de gennem sang, leg, rim og remser går på opdagelse i den forunderlige natur omkring os. Oppe i himlen, ude på havet og inde på land oplever vi forskelligt slags vejr og møder alle mulige skøre dyr og planter.

Glæd dig til en forestilling, der på en humørfyldt og musikalsk måde kan indgyde livsmod og livsglæde hos små og store, og som handler om glæden ved naturen.

Om Ditte Aarup Johnsen og Eventyrværkstedet

Ditte Aarup Johnsen har drevet det musiske børneteater Eventyrværkstedet gennem 16 år. Gennem skabelsen af Tulle & Skralle-universet har hun udviklet særlige metoder til aktiv sprogstimulering og fremme af leg, personlig udvikling, dannelse og trivsel hos børn.

Entré: 100 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden