Sillerslev Strand

Havnevej 84B, Øster Assels

Lørdag den 1. juni 2024, kl. 08-16.



Natur

Livet i fjorden - Sillerslevhus

Sillerslevhus er et aktivitetshus, der kan danne ramme for natur- og miljøformidling af livet i Limfjorden. Huset kan bruges af alle skoler, institutioner og foreninger i Morsø Kommune.

Sillerslevhus er placeret på Sillerslev havn - lige ved stranden, hvor naturen og omgivelserne indbyder til udendørs undervisning og aktiviteter. Selve huset indeholder et lille køkken og lige udenfor er der bordbænkesæt og en stor bålplads omkranset af kampesten.

Der er en omfattende grejbank tilknyttet med bl.a. bøger (f.eks. Hvad finder jeg på stranden), vandkikkerter, net, vaders, redningsveste, mikroskoper, skovle, spande, lup osv.

Huset kan danne rammer for oplevelsesbaseret læring, leg og hygge, specifikke faglige fokuspunkter, udeskole m.m.

Forslag til aktiviteter:
Stranden og vandet kan udforskes som levested for dyr, planter, fugle, fisk og insekter.

Børn og voksne kan få skaldyr eller fisk i hænderne og være med til at undersøge, rense og tilberede dem over åben ild. Man kan lære hvilke planter, der kan tilberedes og spises.

Man kan undersøge stedets geologi, der er mange spændende sten på stranden, indimellem kan man være heldig at finde et fossil.

Man kan tage billeder af naturen og havnemiljøet, snakke med de lokale fiskere og muslingeopdrættere om at bo ved og leve af vandet. Der er masser af stof til den næste stil eller historie.

Skoletjeneste:
Knud Erik Jensen (Nuller) - fisker, tlf. 24216801
Peter Pedersen - fisker, tlf. 20696920
Jørgen Frank Rasmussen - naturvejleder, mail: jfrnatur@gmail.com
Frank Tousgaard - fisker/erfaring i opstart af virksomhed, tlf. 21721464

For nærmere informationer og rundvisning i grejbank og kode til dør:
Hanne Ward, kontoret@oerdingfriskole.dk, 27841078
Bent Ole Jensen - havnefoged på Sillerslev Havn, 30254184

Arrangeret af De lokale skoler og institutioner.