Horsens Bibliotek

Tobaksgården 12, Horsens

Søndag den 11. august 2024, kl. 10.30-12.50.



Film: Andre Film

Søndagsfilm

Sidste weekend i august er der middelalderfestival i Horsens. Det varmer vi op til med fire gode film, der alle relaterer sig til middelalderen.

Søndag d. 11. august er der korstogsfilm på programmet.

I 1200-tallet kommer den unge Balian til det hellige land som korsridder. Her støtter han den kristne konges forsøg på at opretholde fred med muslimerne, noget flere af de andre tempelherrer er imod. De ønsker i stedet at fremprovokere en krig.

Filmen er instrueret af Ridley Scott og har, udover danske Nikolaj Coster-Waldau, navne som Liam Neeson, Eva Green Orlando Bloom på rollelisten.

Filmen vises kl. 10.30 i Lysningen på 1. sal og er tilladt for børn over 15 år.

Der er gratis adgang, og du er velkommen til at tage dine egne snacks med.

På grund af licensrettigheder må vi ikke oplyse filmens titel.

Fri entré