M/S Museet for Søfart

Ny Kronborgvej 1, Helsingør

Tirsdag den 23. april 2024, 17:00 -18:15.



Foredrag

Håb for havet? Med Alexander Holm og Katherine Richardson

M/S inviterer til samtaler, der tager bestik af den oceaniske sundhed og samtidig undersøger, hvad vi kan gøre for at sikre, at der også i fremtiden er liv på vores blå planet.

Katherine Richardson er biologiprofessor, medlem af Klimarådet og tidligere togtleder på ekspeditionen Galathea III. Få ved mere om havet end hende, og her gør hun os klogere på, hvad vi kan lære af havforskningen. Hvordan nåede vi hertil, hvor klimanyheder er lig med dårlige nyheder? Hvad skal der til for at genoprette miljøbalancen i havene? Og kan storstilede ekspeditioner som Galathea og Pristine Seas bruges til noget i den sammenhæng, eller bliver det bare rene mediestunts?

Praktisk information
Hvor: Store Auditorium

Hvornår: Den 23. april kl. 17.00

Længde: Ca. 70 minutter

Arrangementet er gratis, når entré til museet er indløst, men for at sikre sig plads skal ALLE deltagere forudbestille billetter. Gratis for årskortholdere.

Samtalerække
I anledning af udstillingen Pristine Seas - Bringer havet tilbage sætter M/S Museet for Søfart fokus på havet omkring Danmark - hvordan står det til, hvad bliver der gjort, og hvad kan du selv gøre for den oceaniske sundhed? Mød tre af landets mest kyndige og indflydelsesrige havpersoner, når vi inviterer til samtale om havet set fra forskerens, politikerens og aktivistens perspektiv.

Ankervært på de tre samtaler er Alexander Holm, biolog og naturformidler samt manden bag podcasten Den Dyriske Time, der måned efter måned bringer klimadiskussioner ud til et bredt publikum.

Gratis når entrébilletten er indløst

Læs mere på hjemmesiden