Lørdag den 8. og søndag den 9. juni 2024, kl. 10-14.30.

Arrangør: Museum Sønderjylland



Natur

2-dages fossiljagt i Gram Lergrav

Søger du en helt særlig ferieoplevelse i naturen, så skal du tage på denne 2-dags fossiljagt.

Søger du en helt særlig ferieoplevelse i naturen, så skal du tage på denne spændende 2-dags fossil-jagt i Gram Lergrav. For 10 mio. år siden var en stor del af Sønderjylland dækket af hav, hvor hvaler, hajer, søpindsvin og mange andre dyr levede. Gram Lergrav er både et palæontologisk museum og en lergrav, som er en åbning ned i den gamle havbund. I leret dukker spændende fossiler op fra livet i fortidshavet. Flere af Gramhavets fossiler er helt unikke, og hvalfossilerne findes ikke tilsvarende andre steder i verden. Typiske fund i lergraven er snegle- og muslingeskaller, krebsdyr og hajtænder. På to dage får du et unikt møde med museets naturhistoriske eksperter, som tager dig gennem et indholdsrigt program. Lørdag får du fortællingen om fossilerne fra Gramhavet og hvalernes evolution i en rundvisning i museets udstilling. Efter en introduktion til fossiljagt begiver gruppen sig ned i lergraven iført gummistøvler og bevæbnet med graveudstyr og en god madpakke. Søndag lærer du at slemme ler og finde mikrofossiler. Afslutningsvis har du mulighed for at studere dine fund i laboratoriet og høre om de fossiler, gruppen har fundet. Under hele programmet på museet er der mulighed for at nyde kaffe, the og isvand. I museets café og butik er der desuden mulighed for at købe en is og en snack undervejs. Programmet er målrettet et voksent publikum - se også 2-dags fossiljagt for børnefamilier. Dag 1: Kl. 10.00 Ankomst ved museet Gram Lergrav - Palæontologi, Lergravsvej 2, 6510 Gram - Fossilerne fra Gramhavet - Rundvisning i museets udstilling - Grav efter fossiler i lergraven med guide, inkl. en lækker frokost-sandwich i det fri Dag 2: Kl. 10.00 Ankomst ved museet Gram Lergrav - Palæontologi, Lergravsvej 2, 6510 Gram - Slem ler og find mikrofossiler, inkl. en lækker frokost-sandwich på museet - Studer dine fund i laboratoriet Ved 14.30-tiden slutter fossiljagten i Gram Lergrav og turen går hjemad med små fossiler i bagagen. Praktisk information Vi anbefaler praktisk tøj efter vejret samt solcreme, solhat og gummistøvler. Medbring evt. et siddeunderlagt til at sidde på i leret i lergraven. Museet stiller graveudstyr til rådighed. Pris pr. person kr. 500, - Ønsker du overnatning i Gram, anbefaler vi at købe Gram Slots overnatningspakke "Ophold med fossiljagt", se mere på www.gramslot.dk Gram Lergrav - Palæontologi Lergravsvejs 2, 6510 Gram.

Entré: 500 kr

Køb/bestil billet