Hadsten Højskole

Østergade 49, Hadsten

Onsdag den 11. september 2024, kl. 19:00.



Foredrag

Forstanderinden taler ud - Foredrag v. Else Mathiassen

Oplev tidligere højskoleforstander og fortæller Else Mathiassen med foredraget "Forstanderinden taler ud", hvor hun blandt andet fortæller om at blive portrætteret i Stine Pilgaards populære bog "Meter i Sekundet".

"Forstanderinden banker på tre gange lige efter hinanden og åbner selv døren. Sådan gør vi herude, siger hun, da jeg ser overrasket ud".

Med veninden Stine Pilgaards bog "Meter i sekundet" som baggrund vil fortæller, danser, foredragsholder og tidl. forstander på Vestjyllands Højskole, fortælle om sit liv.

Om at forfølge drømme igen og igen. Om at gå egne veje, og alligevel følge et usynligt mønster. Om et at begynde ny karriere som 60 årig. Om at blive portrætteret i en bog og kunne se ind i forfatterværkstedet.

En diskussion af bogens syn på højskoleliv, aktivisme, livets langt fra storbyen, magt, kald, familieliv og venskab. Alt sammen kombineret med fællessange af Stine Pilgaard. m.fl. Og en lille smule dans.

Efter foredraget vil der blive serveret kaffe og kage i højskolens spisesal.

Tid og sted: 11. september kl. 19.00 på Hadsten Højskole

Tilmelding og pris: Foredraget koster 50 kr. Tilmelding sker på mail til info@hadstenhojskole.dk. Der betales via MobilePay til 36527 i forbindelse med tilmeldingen.

Entré: 50 kr

Læs mere på hjemmesiden