Folkehuset Trøjborg

Kirkegårdsvej 53, Aarhus C

Søndag den 28. april 2024, kl. 11-15.

Arrangør: FO-Aarhus



Kunsthåndværk

Begyndersyning - lær at sy en kjole eller en bluse

Sy-workshop i Folkehuset Trøjborg.

Denne upcyclings-workshop er for dig, der gerne vil starte din egen syrejse - og bruge dine kreative evner til at forvandle sengetøj til en flot kjole eller bluse. Det er et lille hold med god tid og plads til, at Carolina kan hjælpe den enkelte på vej. Hun vil også fortælle om materialer og basale teknikker inden for syning.

På dagen kommer du til at lære alt det, du skal vide for at få symaskinen til at spinde. Alle får herudover et begyndervenligt mønster i størrelserne 36-44 med hjem. Mønstret til kjolen eller blusen, du får, er Carolinas eget design, som hun kalder "Millekjolen".

Symaskinerne står klar på dagen, og det eneste du skal have med, er noget stof, som du kan se muligheder i. Det kunne f.eks. være sengetøj, da det er nemt at arbejde med. Man kan næsten også altid finde noget flot i god kvalitet og stand i genbrugsbutikkerne.

Carolina har de seneste tre år delt sine kreationer på Instagramprofilen @kreaagno. Her deler hun guides og inspiration til bl.a. sy- og broderiprojekter; ofte med et upcyclingsfokus.

Hun har en fri og kreativ tilgang til syning, som hun især bruger i upcycling, hvor det ofte er nødvendigt at tænke ud af boksen, fordi tekstiler og mønstre ikke altid passer på millimeteren. Stemningen til Carolinas workshops er meget afslappet og uformel.

Det vigtigste er, at man hygger sig med at lære noget nyt - og så hylder vi selvfølgelig de små, kreative succeser.

Entré: 400 kr - Medbring selv symaskine, fast-vævet stof og basis sygrej

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden