Holstebro Kunstmuseum

Museumsvej 2A, Holstebro

Onsdag den 1. maj 2024, kl. 19.30.



Omvisning

Omvisning i særudstillingen 'Nyerhvervelser og donationer'

Museumsdirektør Anders Gaardboe Jensen tager os med bag om kurateringen og samlingsarbejdet i den aktuelle særudstilling Nyerhvervelser og donationer 2016-2024: Onsdag d. 1. maj kl. 19:30.

I 2024 fejrer kulturbyen Holstebro sit 750års-jubilæum. Det er en stor glæde for Holstebro Kunstmuseum i den anledning at præsentere en særudstilling med et bredt udvalg af de værker, der i de seneste 7,5 år er indlemmet i den permanente samling i kraft af nyerhvervelser og donationer. Mange af værkerne på udstillingen har ikke tidligere været præsenteret for et publikum. >> Læs mere om særudstillingen

Praktisk information

Omvisningen er gratis efter betalt entré, men pladsreservation er nødvendig.

Husk at melde din ankomst i billetteringen.
Omvisningen starter i særudstillingen.

Fotos | Toyin Ojih Odutola, Acclimation and Placement, 2019 (detalje). Foto: Beth Wilkinson. Samt et foto fra åbningen af særudstillingen lørdag d. 3. februar. I særudstillingen indgår bl.a. værker af Amalie Smith (f. 1985). Smith er en ny kunstner i museets samling inden for perioden (2016-2024). Værket der vækker samtale her - er fra særudstillingen Looming i 2022. Hvor alle værkerne på udstillingen blev del af museets samling efterfølgende. Værket hedder 'Bugs & Interfaces' og består, som de andre værker fra udstillingen, af en LED-skærm samt video (10:01 min. uden lyd). Værkerne blev erhvervet i 2022 med støtte fra 15. Juni Fonden og Ny Carlsbergfondet.

Gratis billetter

Køb/bestil billet