Cirkusmuseet i Rold

Østerled 1, Rold, Arden

Lørdag den 1. juni 2024, 20:00-23:59.



Musik

Koncert med Karen Cecilie Cæsar

Cirkusmuseet inviterer lørdag 1. juni på en musikalsk rejse gennem tid og sted, når den lokale sangerinde og musiker Karen Cecilie Cæsar vender hjem for at optræde i den historiske perle - ridehuset fra 1912. Det bliver uden tvivl en helt fantastisk musikalsk aften, hvor ridehuset på Cirkusmuseet i Rold vækkes til live med Karen Cecilie Cæsars stemme og et veloplagt band.

Koncerten fejrer udgivelsen af sangerindens kommende single - en smuk duet med Jonas Fjelsted fra det anmelderroste band Baby Did A Bad Thing. Deres samarbejde i sangen "The Circus" indfanger kærlighedens cirkus - og i december 2023 optog de en musikvideo til sangen i netop Ridehuset.

Karen Cecilie Cæsar er kendt for at vælge unikke, historiske steder til sine koncerter, og denne aften er
ingen undtagelse. Efter udsolgte shows på Nørlund Slot og i Thingbæk Kalkminer, vælger hun nu at dele
musikken med publikum på det intime og nostalgiske cirkusmuseum.

For første gang vil Karen Cecilie Cæsar også optræde på dansk. Glæd jer blandt andet til en helt særlig premiere på en sang sunget på Himmerlands dialekt. Hendes singer/songwriter-stil og bandets støvede countrytoner krydres med ærlige fortællinger om hjemve, voksenbekymringer og kærlighed.

Den musikalske rejse fortsætter herefter rundt i landet hele sommeren og efteråret - herunder en optræden på den anerkendte festival Nashville Nights.

Entré: 160 kr inklusiv 10 kr i administrationsgebyr

Læs mere på hjemmesiden