Lørdag den 4. maj 2024, kl. 13.



For børn

Videnskab og leg på biblioteket

Kom med til videnskabsklub for familier, hvor børn og voksne sammen kan være forskere for en dag og samarbejde om sjove opgaver og øvelser.

Tag familien med i videnskabsklub på biblioteket. Dagens emne er biodiversitet, og derfor skal vi lære en masse om alt det mylder af liv, vi deler planeten med. Vi skal sammen udforske området i nærheden af biblioteket, hvor vi finder insekter og planter, som vi kan undersøge nærmere med mobil-lupper. I løbet af dagen skal vi også grave efter fossiler, spille spil og blive klogere på, hvordan alt liv er i familie med hinanden.

Aktiviteterne passer godt til børn i alderen 8-12 år, men hele familien er velkommen - også ældre og yngre søskende. Alle børn skal ledsages af minimum en voksen (+18 år). De voksne deltager også aktivt i dagens program.

Husk praktisk tøj, da en del af arrangementet finder sted udendørs!

Vi byder på lidt drikkevarer og snacks i pausen.

Tilmeldingsfrist fredag d. 3. maj 2024 kl. 10.00

Læs mere om Videnskabsklubben.

Læs mere på hjemmesiden