Vikingeskibsmuseet

Vindeboder 12, Roskilde

Onsdag den 1. maj til mandag den 30. september 2024, 10:00 - 17:00.



For børn

Byg jeres egen vikingebåd på Vikingeskibsmuseet

Det populære publikumsværksted 'Byg båd', giver kreative børn og voksne mulighed for at teste deres bådebyggerevner. Værkstedet er åbent hver dag fra 1. maj til 18. oktober.

'Byg båd' værkstedet ligger på værftspladsen, så I kan lade jer inspirere af de rigtige bådebyggere, mens I konstruerer og bygger jeres egen båd. Der er også et vandbassin - en 'test tank' - så I kan afprøve jeres båddesign og måske vende tilbage til byggeprocessen for at forfine designet.

Værkstedet indbyder til leg og eksperimenter samtidig med, at I lærer om skibskonstruktion og bådebygning.

Der er plads til hele 15 familier i værkstedet, hvor der er høvlebænke og værktøj nok til alle.

Byg-selv bådene bygges af trærester, karduspapir, snor mm., og i værkstedet er der fif, tricks, idéer og inspiration til, hvordan I bedst konstruerer en båd, så alle - fra ca. 8 år og opefter - nemt kan komme i gang med at designe og bygge et sødygtigt fartøj.

Hvor: Vikingeskibsmuseets bådeværft på Museumsøen

Hvornår: Alle dage fra 1. maj til 18. oktober

Det er gratis at bygge en båd, når man har billet til Vikingeskibsmuseet.

Entré:
Familiebillet: 300 DKK - 2 voksne og børn under 18 år
Voksne: 160 DKK
Sæsonkort: 180 DKK
Børn 0-17 år: Gratis.

Gratis adgang ved køb af billet til Vikingeskibsmuseet

Læs mere på hjemmesiden