Kulturkøkkenet

VitaVej 61, Odder

Torsdag den 30. maj 2024, 19:00-21:00.



Foredrag

Angst i børn, unge og voksne

Både børn, unge og voksne kan lide af angst. Og der er rigtig mange, som gør det. Sundhedsstyrelsen vurderer at det er den hyppigste forekommende psykiske lidelse, hvor 350-400.000 vurderes til at have symptomer svarende til kriterierne for angst.

Angst/frygt er en naturlig følelse ligesom vrede, jalousi, glæde og andre følelser.

Der er mange grader af angst. Lige fra let nervøsitet til svære anfald af panik, hvor man er overbevist om, at man skal dø. Angsten kan komme til at fylde så meget at det går ud over livskvaliteten og man ikke kan føre et normalt liv.

Angsten påvirker både den som oplever angsten, men også de mennesker som er omkring den angstlidende. For dem kan det være svært ved at forstå de reaktioner og handlinger som angsten udløser. Og allerhelst bare vil hjælpe og få angsten til at forsvinde.

Til oplægget kommer vi til at snakke om hvad angst er, hvordan den kan opleves, hvorfor den kan opstå, hvordan den kommer til udtryk, og hvad man kan gøre for at reducere angsten.

Når angsten forsvinder, så begynder livet.

Efter oplægget om angst fortæller Pernille Helbo kort om Frivilligcenter Odders selvhjælps- og netværksgrupper for børn, unge og voksne.

Målgruppe:
Unge og voksne, som har angst eller er i berøring med angst som pårørende og fagpersoner.

Tilmelding:
Til Frivilligcenter Odder på post@frivilligcenter-odder.dk senest d. 28. maj 2024. Det er gratis at deltage.

Oplægsholder:
Carsten Møller har i 24 år arbejdet på Sødalskolen i Brabrand som klasselærer og inklusionsvejleder med både fokus på læring og trivsel. Han har fået mere og mere fokus på trivsel, inkluderende fællesskaber og selvregulering, da disse er forudsætningen for læring og udvikling.

Han er uddannet Somatic Experiencing Practitioner og regressionterapeut og laver terapi med børn, unge og voksne. Terapien med børn tager udgangspunkt i det ressourcefyldte og legen.

Carsten laver kurser for fagpersoner om hvordan man kan styrke egen robusthed og også kurser i REGEL (REgulering GEnnem Leg) om, hvordan man gennem leg og aktiviteter kan understøtte børns selvregulering.

Carsten superviserer og coacher medarbejdere og ledere. Han har skrevet flere bøger om børns følelser og selvregulering.

Han er medskaber af Bo eller FACE:IT, som er et dialogværktøj til at arbejde med følelser. Carsten laver kursusdage og oplæg for institutioner, skoler, forældre, PPR mm. om ovenstående.

Carsten er også tilknyttet Frivilligcenter Odder som frivillig gruppeleder for børnegrupper.

Fri entré