Lejre Museum

Orehøjvej 4B, Lejre

Torsdag den 25. april 2024, 19.00 - 20.00.



Foredrag

Fra Kongesæde til ødemark?

Foredragsvandring i Lejre ådal med Ole Kastholm.

Ved overgangen til kristendommen, så Lejres guldalder ud til at have nået sin afslutning, og magten var flyttet til Roskilde. Skriftlige kilder fra den tid henviser til Lejre som "knap beboet" og endda "en af de allerringeste landsbyer". Men forholdt det sig virkelig sådan?

For blot få år siden fandt ROMUs arkæologer resterne af en vandmølle kaldet "Lune Mølle", der udgør den seneste tilføjelse til en række af spor fra tidlig middelalder i Lejreområdet.

Torsdag d. 25. april inviterer Lejre Museum og Lejre Museumsforening til foredragsvandring gennem Lejre Ådal med arkæolog og seniorforsker Ole Kastholm. Her vil vi besøge to middelaldermøller og deres dertilhørende dæmningsanlæg. Undervejs vil Ole fortælle om landskabets udformning, og hvad de tidlige vandmøller kan fortælle om jernalderkongesædet i Lejre og tiden efter dettes ophør.

Mødested: parkeringspladsen foran Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre.

Foto: Kristian Grøndahl, ROMU.

Entré: 75 kr (+ billetgebyr). Arrangementet er gratis for medlemmer af Lejre Museumsforening men kræver tilmelding

Læs mere på hjemmesiden