Uddannelsescentret, Gl Skole

Tanderupvej 15, Samsø

Lørdag den 27. april 2024, kl. 10.30-15.

Arrangør: Samsø Aftenskole



Undervisning

Smukke papirblomster for begyndere

Crepepapirblomster for begyndere. Kom med til en hyggelig og kreativ workshop, og lær at lave papirblomster.

Denne blomsterworkshop er for dig, der gerne vil have en introduktion til at lave de flotte evighedsblomster på begynderniveau. Du vil komme til at lave din egen lille buket, hvori der vil være margueritter og nelliker i forskellige farver og udtryk - OG for de meget hurtige, en blomst mere.

Under workshoppen får du en vejledning i at bruge det formbare italienske crepepapir, samt andre materialer, der gør det muligt at kreere papirblomster. Blomstermageren Lone Kornmaaler guider dig gennem den kreative proces. Du får mulighed for at lave minimum 2 forskellige papirblomster, som du naturligvis får med hjem, sammen med skabeloner og de teknikker, som du har lært. Alt sammen noget, som du kan arbejde videre med efter workshoppen.

Materialer:
Lone Kornmaaler indkøber materialer i form af Italiensk crepepapir og stilke til 3 blomster til hver deltager. Materialerne koster 75 kr., og betales på mobilepay til underviseren inden kursusstart. Har du brug for flere materialer, kan dette evt. tilkøbes under kurset.

Det skal du selv medbringe:
Limpistol og limstifter, alm. lim og vigtigst en god SAKS. Medbring også egen forplejning, så du ikke går helt kold Kaffen er der sørget for

Hold: 24027.

Læs mere på hjemmesiden