Gladsaxe Hovedbibliotek

Søborg Hovedgade 220, Søborg

Lørdag den 15. juni 2024, kl. 12.



Børneteater

Balder og Dragen af Dansk Rakkerpak

Udendørs middelalderspil for børn (+6) og voksne.

Traditionen tro fejrer vi sommeren med teater i det fri! Denne gang et eventyrligt middelalderspil:

På sit dødsleje gør Balders far ham arveløs. Balder pakker sin lut og sine få ejendele og drager til den store by. Indenfor murerne hersker kongens soldater. Der er præster og vækkelsesprædikanter, men intet arbejde at få. Balder er sulten og fortvivlet, men så går et gardin til side, og han ser den skønne prinsesse. Balder sætter sig og spiller romantiske toner. Prinsessen hører ham og bliver smaskforelsket.

Dagen efter er der ridderturnering. Præmien er prinsessen og det halve kongerige, men først skal en frygtelig drage bekæmpes. Ved skæbnens ugunst (eller gunst) får Balder distraheret en ridder, der mister sit hoved. Kort tid efter er Balder blevet væbner for turneringens vinder og på vej ud for at slå dragen ihjel...

Det praktiske

Alder: fra 6 år.Respektér venligst aldersgrænserne.