VEGA

Enghavevej 40, København V

Lørdag den 22. februar 2025, kl. 20.



Musik

Carl Knast (DK)

Originale punchlines står i kø - Carl Knast erobrer Store VEGA. I starten af april sørgede Carl Knast for en massivt brag af en fest i et udsolgt Lille VEGA. Om lidt under et år gør han det igen - bare i Store VEGA.

Og den danske rapper er på vej med et nyt album, så der er også nye sange at glæde sig til. Han er netop ved at lægge sidste hånd på værket, og inden længe er der nye rim fra den karismatiske ordsmed.

Hans originale punchlines, skarpe observationer og helt eget take på alvorlige emner, tilføjet stramme og skæve beats, udgør tilsammen Carl Knasts helt særegne og stærkt vanedannende lyd.

Når Carl indtager scenen, er det med så overbevisende tilstedeværelse og med så intens energi, at publikum kun kan overgive sig til højmessen. At rapperen har et eminent greb om sit liveshow var tydelig i Gaffas femstjernede anmeldelse fra hans koncert på Generator Festivalen i 2023.

Ti ud af ti sætliste. En af nationens bedste rappere. Det kan ikke understreges nok, hvor meget du skal skaffe dig en billet til et Carl Knast-show. Om du skal gå, flyve eller bestille en Uber op til Anders Mogensen. Carl Knast er ikke blot en stjerne på den danske hiphop-himmel. Artisten er et mirakel."

Bagkataloget tæller adskillige singleudgivelser og EP'en OPUS fra 2020. Han har udgivet stærke singler som "Stank", "Hjem Uden Klaver", "Glad Idiot" og "Træmand" og senest "Vennesangen" med Andreas Odbjerg.

Når Carl indtager Store VEGA til februar, bliver det med garanti en stærkt medrivende og sveddryppende fest!

Entré: 290 kr

Køb/bestil billet