Esbjerg Bypark

Havnegade 20, Esbjerg

Lørdag den 1. juni 2024, 10.00 - 14.00.



Udstilling

Byparken hilser fremtiden velkommen

Esbjerg Bypark står overfor en forvandling af de helt store. I starten af efteråret går arbejdet i gang. Kom forbi byparken, når vi sammen siger pænt farvel til fortiden og hilser fremtidens bypark velkommen.

Kunst, musik, natur, historie og leg smelter sammen i Esbjerg Bypark lørdag den 1. juni kl. 10-14.

Musik// På scenen spiller esbjergensiske Halmøre akustisk musik. Det unge bands take på folk og country skal nok skal få dig til at trække på smilebåndet.

Memory Lane//Gå en tur på Memory Lane, hvor du møder Esbjerg Bypark gennem billeder og fortællinger på rutens tre stop: Fortiden - nutiden og fremtiden. Mød fortiden stemmer genfortalt af Jørgen Dieckmann Rasmussen fra Esbjerg Byhistorisk Arkiv, mens arkitektvirksomheden Henning Larsen fører os ind i fremtidens park.

Har du et godt minde fra Esbjerg Bypark, så hører vi også gerne om det i teltet, hvor du inviteres til at dele dine historier med os.

Lykkens Have// Hvad gror der i Lykkens Have? Kan kunst give legesyge ideer? Svarene finder vi sammen i den kreative workshop, hvor alle er velkomne. Byparkens velkendte legeplads får nyt liv inspireret af Asger Jorns maleri, Lykkens Have, som ejes af Esbjerg Kunstmuseum. Med grene, garn, bånd, folie og farver fortolker vi det smukke maleri i en legende fysisk form. Frem vokser en midlertidig have af dekorerede grene for at se frem mod det, der kommer.

Nyd en muffin og en juice, mens du lytter, læser, fortæller, fantaserer og er kreativ.

Fri entré

Læs mere på hjemmesiden