Walther's Musikcafé

Adelgade 125, Skanderborg

Torsdag den 13. juni 2024, kl. 20.



Jazz

Erna Ho

Enna Ho synger økologisk pop om vejen mod voksenlivet. Enna Ho er en østjysk singer-songwriter, hvis musik forener økologisk pop med jazzens stemninger og visernes ærlighed.

Med sine tekster maler hun billeder af det både smukke og svære ved at være menneske. Om at være barn, forelsket, i stykker, voksen, lykkelig og bange. Om at være eksiljyde i København. Og om at blive mor.

Efter at have optrådt på forskellige scener inden for jazz-, pop- og covermusikken har Enna Ho nu taget skridtet og præsenterer sine egne originale sange, som hun har skrevet og gemt i skuffen igennem 15 år. Først da hun blev mor i foråret 2023 fandt hun modet og drivkraften til at stå ved sin egen musik. I efteråret blev de så spillet med band på for allerførste gang, og i januar tog hun scenen med storm til sin udsolgte debutkoncert på Café Støj i Aarhus. En koncert, hvor billetterne blev revet væk, og publikum både grinte, fik kuldegysninger og havde våde øjne.

Enna Ho er en sangerinde, der formår at skabe stemninger med sin alsidige stemme - fra det skrøbelige til det intense. Hendes liveoptrædener er historiefortælling for både hjerne og hjerte.

Med sin stærke stemme, rørende tekster og modne tilgang til musikken formår Enna Ho at bidrage med noget særligt til den danske musikscene.

Entré: 75 kr