Nygård

Nørreskovvej 41, Nordborg

Mandag den 20. maj 2024, kl. 14.



Gudstjeneste

Fælles gudstjeneste på Nygaard

2. Pinsedag. Ved præsterne på Nordals. Traditionen tro holder de fem nordalsiske sogne fællesgudstjeneste anden Pinsedag kl. 14.00 på Nygaard i Nørreskoven.

Det har vi gjort i nogle år efterhånden og langt de fleste gange er der tale om en friluftsgudstjeneste i den smukke have ved den gamle skovfogedbolig. Efter gudstjenesten er der kaffebord og i år er det Svenstrup Menighedsråd, som er værter. Alle fem nordalsiske præster medvirker og kirkemusikerne fra de fem kirker danner et orkester, som ledsager salmesangen.